Zum Inhalt
Kostenloser Versand
30 Nächte risikofrei testen
KOSTENLOSE 1-2 TAGE LIEFERUNG
Kostenloser Versand
30 Nächte risikofrei testen
Hybriddyner som en del af aftenrutinen på børne- og ungehjem

Hybriddyner som en del af aftenrutinen på børne- og ungehjem

Hos Dynekompagniet tror vi på, at god søvn ikke kun handler om at falde i søvn. Det handler også om tryghed, ro og en hverdag med mere overskud.

Derfor betyder det meget for os, når vores Hybriddyner bliver taget i brug steder, hvor ro og tryghed spiller en vigtig rolle i hverdagen.

Hos Fonden Forbrovej har personalet registreret 27,7% færre gange, hvor børnene vågnede og havde brug for hjælp om natten, efter Hybriddynen blev taget i brug som en del af arbejdet med mere ro omkring sengetid.


Har du lyst til at høre mere om, hvordan Hybriddynen bliver brugt i hverdagen på Fonden Forbrovej? Klik her og se YouTube-videoen, hvor Søren Kristiansen fra Fonden Forbrovej fortæller om deres erfaringer.

Fra to dyner til én samlet løsning

Nogle børn har tidligere brugt et to-dyne-system: en tyngdedyne for at give kroppen ro og vægt — og en almindelig dyne ovenpå for at give varme og komfort.

Med Hybriddynen er de to funktioner samlet i én dyne.

Hybriddynen kombinerer den rolige, stabile fornemmelse fra en tyngdedyne med blødheden og varmen fra en almindelig fylddyne. Det gør den nemmere at bruge i hverdagen og mere enkel som en del af børnenes aftenrutine.

En roligere afslutning på dagen

Flere børne- og ungehjem har valgt at bruge Hybriddyner som en del af børnenes aftenrutiner. Formålet har været at skabe bedre rammer omkring sengetid og give børnene en mere tryg, blød og omsluttende oplevelse, når dagen skal afsluttes.

For børn og unge, der kan have svært ved at finde ro om aftenen, kan faste rutiner og en behagelig soveoplevelse være en vigtig del af overgangen fra dag til nat.

Mange beskriver følelsen af Hybriddynen som at blive holdt om. Den rolige tyngde og bløde komfort kan give kroppen bedre mulighed for at falde til ro — uden at man behøver bruge flere forskellige dyner.

Erfaringer fra hverdagen

Personalet har oplevet, at dynen kan være med til at understøtte en roligere overgang fra dag til nat. Når kroppen får mulighed for at falde til ro, kan det også gøre putningen mere tryg og overskuelig.

Det er vigtigt for os at sige, at én dyne ikke er en løsning for alle. Men for nogle børn kan den rette dyne være et enkelt og konkret redskab, der støtter de gode rutiner omkring søvn og hvile.

Udviklet med fokus på komfort

Hybriddynen er opbygget med flere komfortlag, så vægten fordeles jævnt over kroppen. Den er designet med to sider: en lunere og mere fyldig side samt en fladere og køligere side.

Det gør dynen fleksibel i brug og giver mulighed for at tilpasse følelsen efter behov, sæson og temperatur.

Alle materialer er OEKO-TEX® certificerede, så dynen kan bruges trygt i hverdagen.

Mere ro. Mere tryghed. Bedre nætter.

Når Hybriddynen bliver valgt til steder, hvor ro og tryghed har stor betydning, bekræfter det os i, hvorfor vi laver den.

For os handler det ikke kun om et produkt. Det handler om at skabe bedre rammer for søvn, hvile og tryghed — også for dem, der har allermest brug for det.